Go Back

Pasta med hokkaido

Forb. tid5 minutter
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid35 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • ½ hokkaido, skåret i chunky tern Du kan sagtens lade skrællen sidde, hvis bare du køber en økologisk hokkaido og vasker den grundigt
  • 1 løg, hakket fint
  • Saft og skal fra 1 citron
  • 50 gram valnødder
  • ½ dl olivenolie
  • 3 fed hvidløg
  • 1 bundt frisk salvie
  • havsalt
  • 300 gram fuldkornspasta

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
  • Skær hokkaido i store tern og læg dem i et fad sammen med løg, valnødder og saft og skal fra 1 citron.
  • Kom hvidløg, olivenolie, salvie og et godt drys havsalt i en morter og kør rundt, indtil du har fået lavet en god olie. Alternativt kan du presse hvidløg ud i olien og hakke salviebladene fint.
  • Overfør salvieolien til fadet med hokkaido og bland det rundt, indtil alt er dækket.
  • Sæt i ovnen og bag i ca. 30 minutter, indtil hokkaidoen er mør og det hele er let brunet. Rør evt. et par gange undervejs, hvis valnødderne begynder at se for mørke ud.
  • Imens hokkaidoen bager, koges pastaen efter instruktion på pakken i rigeligt saltet vand.
  • Tag fadet ud af ovnen og dræn pastaen for vand. Overfør den kogte pasta direkte til fadet med hokkaido og kør godt rundt, så al pastaen kommer i kontakt med det lækre sovs fra fadet.
  • Slut af med ekstra olivenolie og friske salvieblade på toppen.
  • Spis og vær glad!