Forvarm ovnen til 180 grader.
Fjern stenene fra dadlerne og overhæld dem med kogende vand. Lad dem trække i 10 minutter og hæld vandet fra.
Overfør de udblødte dadler til en food processor eller blender og blend dem sammen med vanilje, kanel og en lille smule salt og kør, indtil du har en blød, gylden dadelmasse.
Halver bananerne og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Smør bananbådene med generøse mængder dadelremonce og bag i ovnen i 30 minutter, indtil bananerne er gyldne.
Tag ud af ovnen og spis dem, mens de er varme. De kan spises som de er, eller de kan toppes med f.eks. cashewfløde eller glasur. Velbekomme!