Vegansk tofuscramble
Udskriv

MIN YNDLINGS TOFUSCRAMBLE MED AUBERGINE OG EDAMAMEBØNNER

Jeg kan som regel godt spise portionen selv, men der er også nok til 2, hvis man er lidt mindre sulten end mig. Tip: Hak grøntsagerne dagen inden og stil dem i en beholder i køleskabet. Så er der forholdsvis hurtig scramble om morgenen.
Forb. tid5 min
Tilb. tid20 min
Samlet tid25 min
Antal: 1 personer

Ingredienser

  • ½ grøntsagsbouillonterning
  • ½ dl kogende vand
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1/3 aubergine
  • 1 rød snackpeber
  • 1 håndfuld cherrytomater
  • 100 gram tofu
  • 1 dl frosne edamamebønner

Krydderier

  • ½ tsk oregano
  • ½ tsk røget, sød paprika (erstat med almindelig paprika, hvis du ikke har røget)
  • 1 spsk soya
  • sort peber

Sådan gør du

  • Kog lidt vand i elkedlen og hæld ½ dl i en lille skål sammen med ½ bouillonterning. Rør godt rundt og stil til side.
  • Hak alle grøntsagerne i chunky tern og steg dem ved middelhøj varme i lidt olivenolie i 5-10 minutter, indtil løgene begynder at få farve og auberginen begynder at brune i kanten (let brændt aubergine er noget af det lækreste, Moder Jord har at tilbyde, jeg siger det bare).
  • Brug fingrene til at smuldre tofuen direkte over panden, så fint som muligt. Stænk med nogle skefulde af bouillonen og lad stege lidt videre, ca. 2 minutter, indtil væsken er væk og det hele begynder at have en lækker, mushy konsistens. Bouillonen sørger for, at det ikke bliver tørt, men i stedet saftigt og lækkert.
  • Skru ned for varmen og tilsæt de frosne edamamebønner, oregano, paprika, 1 spsk soya og rigeligt sort peber til panden. Rør godt rundt og lad stå et par minutter, indtil bønnerne er tøet op.
  • Server som den er, eller spis sammen med ristet brød og andre lækre morgenmadsting. Velbekomme!