Udskriv

Cremet pasta med kokosmælk og squash

Vegansk
Tilb. tid30 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 250 gram fuldkornspasta
  • 2 løg, hakkede
  • 4 fed hvidløg, hakkede
  • 2 grøntsagsbouillonterninger og lidt vand
  • 2 squash, revne
  • 2 store håndfulde frisk spinat
  • 1 tsk stødt chili
  • 3-4 tsk karry
  • ½ tsk sort peber
  • 1 dåse kokosmælk

Sådan gør du

  • Kog pastaen i rigeligt saltet vand. Hæld den fra, mens der stadig er godt bid i, så den ikke bliver til pasta-mos, når den skal overflyttes til sovsen.
  • Mens pastaen koger kommes løg og hvidløg på en varm pande, sammen med smuldrede bouillonterninger og en smule vand. Rør rundt, indtil bouillonen er opløst. Tilsæt den revne squash, spinat og krydderi og lad spinaten falde sammen. Lad det koge ved lav varme i 2-3 minutter, indtil squashen er tilberedt, men stadig har lidt bid. Hæld til sidst kokosmælken i og rør rundt. Smag til.
  • Når sovsen er færdig, tilsættes den kogte pasta. Resultatet er en stor pande fyldt med cremet godhed. Velbekomme!