Go Back

Panerede tofu sticks

De lækreste panerede tofu sticks med pankorasp. De kan både bages i ovnen eller steges i olie. Uanset hvad bliver de gyldne og sprøde, og er sindssygt lækre med chilimayo eller en syrlig dressing. Spis dem som en sprød forret, som alternativ til kød eller skær dem i mindre tern, og server i en salat. Mmm!
Forb. tid15 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 400 gram fast tofu
  • 6 spsk maizena
  • 1 dl smagsneutral plantedrik eller havre cuisine

Raspblanding

  • 2.5 dl pankorasp
  • 2 spsk olivenolie
  • 1/2 tsk paprika
  • 1/4 tsk cayenne
  • 1/2 tsk fint salt
  • 1 spsk tørrede purløg eller tørret persille

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Stil en bageplade med bagepapir klar.
  • Skær tofuen ud i aflange sticks, og tør dem tørre med lidt køkkenrulle.
  • Hæld maizena op i en tallerken og mælk op i en skål hver for sig.
  • Bland pankoblandingen, så al olivenolien er inkorporeret.
  • Vend dine tofusticks først i maizena, så i plantedrik, og så i pankoblandingen, så de er helt dækkede.
  • Læg på bagepladen, og bag i ovnen. Det er en god ide at vende et par gange undervejs, så det bliver sprødt hele vejen rundt. I alt skal de være i ovnen 25-30 minutter. Alternativt kan du stege dem sprøde i olie (det er også absurd lækkert!).
  • Server med chilimayo, skær i tern og brug i en salat, eller server som alternativ til kød.