Brug en elpisker til at røre det smeltede smør sammen med sukker. Tilsæt mælk og vanilje.
I en separat skål blandes mel, kakaopulver, bagepulver og salt.
Brug en si til at sigte de tørre ingredienser over i skålen med det det piskede smør, og rør det hele sammen med elpiskeren.
Fordel browniedejen ligeligt i fadet, og lad ca. 1/4 af dejen være tilbage i skålen. Det skal nemlig bruges til at lave marmorering senere.
Læg cheesecakedejen i et lag ovenpå.
Tag den del af dejen, du satte til side, og bland 1-2 spsk. vand i, så den bliver mere flydende. Hæld browniedejen oven på cheesecakelaget og brug en kniv til at swirle det rundt, så det danner en marmorering oven på kagen.
Bag ca. 35-45 minutter, eller indtil en kødpind kommer ud uden rå browniedej på. Hvis du tager den ud efter 35 minutter, vil den være rimelig gooey og blød (det var den i hvert fald i min ovn), og det synes jeg personligt er ret lækkert, men du kan også vælge at give den lidt ekstra, så den bliver mere fast og cheesecake-laget bliver mere bagt.
Lad gerne brownien køle helt af, og stil den i køleskab, inden du skærer i den, så den er nemmere at skære stykker af.
Velbekomme!