Go Back

Pecan pie

Virkelig nem og lækker opskrift på vegansk pekantærte. Én af de der opskrifter, der ikke rigtigt kan gå galt på nogen måde. Overdrevet, sød, lækker og virkelig god med en kugle is eller vegansk yoghurt.
Forb. tid10 min
Tilb. tid30 min
Antal: 6 personer

Ingredienser

  • 1 rulle tærtedej (altså bare sådan en fra supermarkedet)
  • 1 dl ahornsirup
  • 2.5 dl kokossukker
  • 1/2 dl tapiokastivelse (ca. 40-50 gram). Alternativt kan du bruge maizena.
  • 50 gram smørbar
  • 1 spsk kanel
  • 1 tsk vaniljeekstrakt
  • 140 gram pekannødder

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
  • Kom alle ingredienserne i en food processor eller blender. Gem halvdelen af pekannødderne til topping.
  • Fordel dejen i et tærtefad.
  • Blend fyldet, indtil det er glat og lækkert.
  • Hæld fyldet i tærteformen, og drys med de resterende pekannødder.
  • Bag i en halv times tid, indtil dejen er gylden, og fyldet er boblende varmt.
  • Lad tærten køle helt af (så bliver fyldet mere stift), eller spis den, mens den er lun, og fyldet er lidt flydende og gooey.
  • Tærten holder sig fint i køleskabet i op til en uge, hvis du pakker den godt ind.