Go Back

Vegansk bolognese med belugalinser, soltørret tomat og champignon

En dejlig hverdagsopskrift på nem, vegansk bolognese, som kan laves på kun 30 minutter.
Forb. tid5 minutter
Tilb. tid25 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 dåse belugalinser, 400 gram (240 gram drænet vægt) Jeg havde en dåse stående - du kan selvfølgelig også koge dine egne.
  • 1 glas soltørrede tomater i olie (140 gram drænet vægt)
  • 1 løg, hakket
  • 2 fed hvidløg, hakket
  • 400 gram champignoner, hakket
  • 1 god tsk tomatpuré
  • 1 dåse flåede, hakkede tomater
  • 1 tsk tørret basilikum
  • salt og peber
  • 1/2 dl vand

Sådan gør du

  • Hæld lidt olie fra de soltørrede tomater op på en pande og steg løg, hvidløg og champignon heri, ca. 5 minutter.
  • Dræn de soltørrede tomater og belugalinser i en sigte og tilføj til panden sammen med tomatpuré, hakkede tomater, basilikum, rigeligt salt og peber og lidt vand.
  • Giv et opkog og lad simre i 20 minutter.
  • Smag saucen godt til og server sammen med store bjerge pasta, kartoffelmos, ris eller hvad du nu har lyst til. Velbekomme!