Kog 2,5 dl grødris sammen med 2 dl vand i ca. 1 minut. Hæld plantedrikken ved og giv et opkog under omrøring. Når grøden koger, skrues der ned for varmen, og grøden simrer i 45-60 minutter, indtil grøden er tyk. Husk at røre jævnligt, så grøden ikke brænder på. Til sidst smages til med en god mængde salt - grøden skal selvfølgelig ikke smage decideret salt, men salt fremhæver virkelig smagen, og den kan faktisk trække mere, end man sådan lige tror.