Mock duck - den nemmeste veganske andesteg
Mock duck er sindssygt nemt at lave og minder uhyggeligt meget om rigtig andesteg. Mock duck kan findes i forskellige udgaver i asiatiske butikker og på nettet. Jeg har købt min mock duck på greenos.dk, men det kan findes mange andre steder. Husk generelt at købe i god tid, da der ofte er rift om dåserne op til jul!
Antal: 4 personer
- 2 dåser mock duck á 280 gram, drænet
- 1/2 dl smagsneutral olie
- 1 spsk soya
- 1/2 tsk røget paprika
- 1 tsk tørret oregano
- 1/4 tsk tørret rosmarin
- 1/4 tsk kanel
- 1/4 tsk salt
- 1/4 tsk peber
- 1 håndfuld svesker (kan udelades)
Bland olien sammen med krydderierne og lad den drænede mock duck marinere i minimum 30 minutter og gerne natten over.
Hæld mock ducken (inklusiv marinade) i et fad og læg gerne nogle svesker ved, hvis du kan lide det.
Bag ved 150 grader i 25-30 minutter, indtil stykkerne er gennemvarme og gyldne.
Serveres præcis som rigtig andesteg. Ja tak!