Go Back

Veganske nachos med ost, salsa, 'kylling' og creme fraiche

Bagetid20 minutter
Antal: 2 personer

Ingredienser

Nachos

  • 200 gram tortillachips
  • 100 gram vegansk revet ost
  • 4 spsk salsa
  • 1/2 pakke filét stykker eller andet vegansk kylling

Vegansk creme fraiche

  • 1 Soya Cuisine fra Naturli'
  • Saft fra 1 citron
  • 1 tsk løgpulver
  • 1/2 tsk salt
  • 2 spsk gærflager

Servering

  • Mere salsa
  • Koriander
  • Guacamole

Sådan gør du

Sådan laver du den veganske creme fraiche

  • Tag en kold soya cuisine fra køleskabet og bland med saften fra en stor citron, gærflager, løgpulver og salt. Rør rundt og stil på køl - den er som regel stivnet en del allerede når citronen kommer i, især hvis soyafløden er kold, men ellers plejer den at sætte sig og have ret meget konsistens som creme fraiche efter en halv time i køleren.

Nachos

  • Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
  • Fordel tortillachips i et fad og top med 'kyllingestykkerne' direkte fra frost, et par skefulde salsa og revet ost.
  • Bag i ovnen 20-25 minutter, indtil osten er smeltet og det hele er lækkert og gyldent.
  • Server med salsa, creme fraiche, evt. guacamole - og en stor røvfuld koriander, hvis du kan lide den slags!
  • Spis og vær glad!