Go Back

Den nemmeste veganske tofuscramble

Denne tofuscramble er så simpel, som den overhovedet kan være: uden grøntsager, bouillon eller andet fancy. Den kan laves på 5 minutter og jeg laver den, når jeg craver røræg - men du kan selvfølgelig peppe dem op med alt muligt, hvis du vil!
Tilb. tid5 min
Antal: 1 person

Ingredienser

  • 1 spsk olivenolie
  • 100 gram fast tofu
  • 1/2 tsk karry
  • 1/2 tsk gurkemeje (mest for farvens skyld)
  • salt og peber
  • 1/2 dl vand

Sådan gør du

  • Varm olie op på en pande. Brug fingrene til at smuldre tofuen direkte ud på panden og tilsæt krydderier, salt og peber. Rør rundt og lad stege. Tilsæt lidt vand til panden og lad stege af under omrøring, indtil al vandet er væk.
  • Server, som du normalt ville servere røræg - fx. på ristet rugbrød eller sammen med stegte tomater og baked beans.