Kom ingredienserne til din tempuradej i en skål og rør sammen med et piskeris. Dejen skal være flydende, men alligevel så fast, at den kan klæbe sig fast til ting uden at falde af. Dejen skal hænge fast på fingeren lidt ligesom smeltet is (ja, så fandt vi et billede, vi alle kan forstå, hva?!)
Dup tofustykkerne med lidt køkkenrulle, så de ikke er alt for fugtige. Krydr dem med lidt salt på begge sider. Skær et stykke tang ud, som passer ca. til tofuens størrelse og læg det oven på hvert stykke. Pres det godt sammen, så tangen ikke falder af.
Vend forsigtigt tofustykkerne i tempuradejen, så de er fuldt dækket af et godt lag dej. Frituresteg stykkerne i smagsneutral olie et par minutter, indtil de er gyldne.
Læg på fedtsugende papir og server, mens stykkerne er brandvarme - gerne sammen med fritter og mayo. Velbekomme!