Varm olivenolie op i en stor gryde ved medium varme. Steg finthakket løg, hvidløg, gulerødder, bladselleri og champignon i 5-10 minutter, indtil de er bløde og velduftende.
Tilsæt linser, tomat, bouillon, mælk og krydderier. Rør godt rundt, giv det et opkog og skru herefter ned på lav varme.
Lad koge 40 minutter, indtil sovsen er kogt ind. Smag til med salt og peber.
Server med pasta eller spis sammen med ris, kartoffelmos eller polenta. Velbekomme!