Denne chili sin carne er nok til en kæmpe portion, så halver opskriften, hvis du du gerne vil nøjes med mindre. Chili sin carne handler om kærlighed (man er vel romantiker), så lad være med at følge opskriften slavisk - tilsæt de grøntsager, du har liggende, brug de krydderier, du kan lide og server med pasta, ris, quinoa, tortillachips, avokado, soyayoghurt eller hvad end, du kan lide - jeg lover, at det bliver lækkert!
Tip: Chili sin carne er endnu bedre dagen efter, så du kan sagtens lave den i forvejen, hvis du skal have gæster eller nem aftensmad.