Go Back

Chili sin carne

Chilien er vegansk og glutenfri. Server f.eks med ris, tortillachips, et godt brød, ost eller creme fraiche - ja, eller det hele på én gang.
Forb. tid10 min
Tilb. tid40 min
Samlet tid50 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 spsk olie
  • 1 løg, hakket
  • 3 fed hvidløg, hakket
  • 1 rød peberfrugt, hakket
  • 1 revet squash
  • 1 rød chili, hakket
  • 100 gram røde linser
  • 65 gram quinoa
  • 2 dåser flåede, hakkede tomater
  • 750 ml grøntsagsbouillon
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk balsamico

Krydderier

  • 1 spsk kanel
  • 2 tsk paprika
  • ½ tsk kardemomme
  • ½ tsk stødt chili
  • salt og peber

Til afslutning

  • 2 dåser udrænede bønner (f.eks kidney og hvide bønner)
  • 150 gram majs
  • 25 gram mørk chokolade

Sådan gør du

  • Steg løg, hvidløg, peberfrugt, frisk chili og squash (eller andre grøntsager) i olie ved medium varme i et par minutter.
  • Tilsæt de hakkede tomater, quinoa, linser, sukker, balsamico, krydderier og bouillon. 750 ml lyder af meget, men linserne og quinoaen skal nok absorbere det. Lad simre i 30-45 minutter, indtil linserne og quinoaen er møre og har indoptaget al væsken. Hvis chilien koger for hurtigt ind, så tilsæt lidt ekstra vand undervejs.
  • Når chilien er færdig, varmes den til slut igennem med majs, chokolade og bønner. Jeg synes, at det fungerer godt at hælde hele dåsen med bønner og lage i, men hvis man ikke bryder sig om dét, kan bønnerne drænes først.
  • Smag til med salt, peber og krydderier.
  • Spis!