OpskrifterVegetarisk

“Joooo svigermor, selvfølgelig har jeg selv lavet dejen”-tomattærte

Snyde-tomattærte


Tomattærte

Jeg har det med i perioder at blive besat af madvarer og så ikke ville spise andet i lang tid. Lige i øjeblikket har jeg kastet min kærlighed på tomater, hvilket – indrømmet – er lidt fjollet at kaste sin kærlighed på om vinteren. Men hvad hjertet begærer… De dybrøde, sommerlige, solmodne tomater må man under alle omstændigheder fantasere sig til lidt endnu, men holder den? Ja. Ja, det gør den sgu!

Ja, nu smider jeg en bombe: Jeg har sgu købt dejen. I virkeligheden var det ikke meningen; min tanke var, at jeg ville lave tærten med butterdej, og butterdej hører ind under den gruppe af fødevarer, som mit liv virkelig er for kort til at lave selv. (Mest fordi jeg for det første har en idé om, at det er alt for matematisk og jeg ville fejle fuldstændig, dernæst fordi jeg finder det dybt risikabelt for mig at have så meget smør i mit køkken på én gang…) Desværre var butterdej udsolgt og jeg havde lige sat mig op til, at jeg ikke skulle røre en finger, så derfor var jeg nødt til at købe en tærtedej i stedet, hvilket ud over lidt surhedsregulerende midler (fy!) og deslige egentlig ikke virker specielt farligt og faktisk fungerede helt udemærket. KUNNE jeg have lavet den selv uden problemer? Ja, ja det kunne jeg. Gad jeg? Nej, nej det gjorde jeg virkelig ikke. Ikke lige den i dag. Og ærlig talt, når nogle spørger, så tager det kun 2 sekunder at lyve om det. Til gengæld udførte jeg selv det kæmpe store arbejde, det er at hakke chili og presse hvidløg ned i olie. Phew.

20160225_131136 (2)
20160225_172251 (2)
20160225_172829 (2)
20160225_180313 (2)

Jamen Sofie, tænker du nok. Hvorfor ligner tærten en pizza? Ja, nu du spørger: Jeg er lidt i tvivl, om dette retfærdigvis kan kaldes en tærte. Det ligner rigtig nok umiskendeligt en pizza, men er lavet på tærtedej. Ligegyldigt hvad man kalder den, bliver man glad af at spise den.  Da jeg lavede tærten, serverede jeg det som tilbehør, men i virkeligheden ville man sagtens kunne servere den som middag alene. Især hvis man vælger at insistere på, at det i virkeligheden mest er en pizza.

I øvrigt: SE lige hvor smuk den er. Altså! Se lige! Hvis man er typen, der spiser med øjnene, så kan jeg slet ikke se hvordan man nogensinde ville kunne tale sig selv fra at lave det her.

20160225_180323 (2)

I aften er der Oscaruddeling, og jeg håber på at kunne holde mig vågen til at se, om Leo endelig får den statuette med hjem. Jeg gider ikke lave noget (der tegner sig et tema her, erhm), så jeg har taget noget linsebolognese op af fryseren og pønser lidt på at lave noget lækker dessert, der ikke indeholder nogen kalorier overhovedet. Det vender jeg lige tilbage med, hvis det lader sig gøre…

Med ønsket om en god dag fyldt med varm kaffe, nøgler der sidder i låsen i første forsøg og minimale tømmermænd!


Tomattærte på snydemåden

Ingredienser
1 rulle færdiglavet tærtedej eller butterdej
3-5 spsk chili/hvidløgsolie (jeg hakkede chili og hvidløg og blandede det i olie med lidt salt)
1 løg, skåret i skiver
4-5 store tomater, skåret i skiver
1 bundt frisk basilikum
1 tsk tørret oregano
Evt lidt parmesan
Salt og peber

Fremgangsmåde
▪ Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
▪ Læg dejen på en bageplade med bagepapir og fordel olien ligeligt med en ske.
▪ Skær tomaterne og løg i skiver og fordel dem på tærtedejen.
▪ Drys med oregano, salt og peber.
▪ Bag i ca 20 minutter, eller indtil dejen er gylden (følg evt. anvisningerne på den færdigkøbte dej, hvis du er en doven type, ligesom mig).
▪ Drys med frisk basilikum, når tærten er færdig og drys evt lidt frisk parmesan ud over.

20160225_180306 (2)

 

Leave a Response

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial