VERDENS NEMMESTE, MEST CREMEDE (OG OSTEDE!) PASTASOVS

Vegansk tomatsovs

Hej heeej. Var det noget med verdens nemmeste, hurtigste, mest cremede og ostede pastasovs?

Det var et retorisk spørgsmål. Selvfølgelig var det dét. (Og inden I kommer for godt igang: Jo. ‘Ostet’ er helt sikkert et ord. Ét der bliver brugt alt for lidt, i øvrigt!)

Den her pastasovs er helt simpel. Tomat, masser af grøntsager, masser af hvidløg, en anelse røget paprika OG – ja, ja, og ja: Masser af ost. Altså som i: masser. Mhhhm, ost.

Man kan sige, hvad man vil om vegansk ost. Det er sjældent, det imponerer én, og det fås i alle kategorier fra virkelig skidt til sådan nogenlunde ok.

Men nu har jeg fundet ud af, at min fejde med vegansk ost sådan set ikke har så meget med osten at gøre. Jeg har ganske enkelt bare brugt det helt forkert. Jeg har troet, at jeg skulle bruge det til klassiske retter som pizza og burgere, når sandheden hele tiden har været, at dét, vegansk ost virkelig gerne vil, er at kommes ned i en varm sovs og smelte. Mhhm, smelte. Alle forbehold forsvinder som dug for solen, når osten langsomt forvandler sovsen til en tyk, fed, cremet, ostet gryde af ren glæde.

Arhmen, altså. Hvorfor har jeg ikke opdaget det her noget før?

Jeg har så morderisk meget optur over det, at jeg den næste uge frem mentalt kun har planlagt opskrifter med den her sovs. Pasta, lasagne, tomatsuppe, ostesuppe… Kært barn har mange navne, og jeg kalder dem allesammen, så længe jeg mere eller mindre kan få lov at spise denne her sovs med en ske.

Og til dig, der sidder med det her spørgsmål på tungen: er det ikke vulgært at vælte 200 gram vegansk ost (oftest lavet af kokosfedt) ned i en pastasovs og så bare spise den?

Jo. Jo, det er det. Men det er kun endnu mere grund til at gøre det, synes jeg. Vild ungdom! I øvrigt spiser jeg jo (som regel) pasta til. Så må man godt.

Med ønsket om en god mandag fyldt med genudsendelser, pasta og ingen kalorieforbehold!

Vegansk pastasovs med squash og aubergine

Psst…

Hvis du er på udkig efter andre opskrifter på pasta, så prøv:

Print Recipe
VERDENS NEMMESTE, MEST CREMEDE (OG OSTEDE!) PASTASOVS
Vegansk tomatsovs
Forberedelses tid 5 minutter
Tilberedningstid 15 minutter
Antal personer
personer
Forberedelses tid 5 minutter
Tilberedningstid 15 minutter
Antal personer
personer
Vegansk tomatsovs
Instruktioner
  1. Hak løg, hvidløg, chili, squash, aubergine og snackpeber i så fine små tern, som du overhovedet gider. Jo finere tern, jo mere cremet og smooth sovs får du, men det er en smagssag.
  2. Varm en lille skefuld kokosolie op på en pande ved medium varme. Steg grøntsagerne under jævnlig omrøring i ca. 5 minutter. Målet er at grøntsagerne skal begynde at karamellisere, men hold øje med at de ikke brænder.
  3. Tilsæt de purerede tomater til panden sammen med røget paprika, salt og timian. Giv det op opkog og skru herefter ned til lav varme. Og nu til det sjove: Tilsæt den veganske ost til panden og rør rundt, indtil alt osten er smeltet. Mhhm, smeltet ost. Lad den gerne stå og boble stille i yderligere 5-10 minutter, indtil din sovs er perfekt tykt og lækker. Og ostet. Ostetheden er det vigtigste.
  4. Brug sovsen ovenpå pasta, brug den i lasagne, som sovs på pizza eller hvad end, din sultne hjerne finder på. Velbekomme!
Del denne opskrift
Sofie
24-årig idéhistorie-studerende på AU og evigt sulten. Elsker at tænke på mad, tage billeder af det, skrive om det og ikke mindst spise det. Mine yndlingsting inkluderer linser, perfekte avokadoer og chokolade – altid chokolade. Velkommen til!

Leave a Response

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial