AftensmadAlle opskrifter

LASAGNEROD MED SQUASH, TOMAT OG TILFREDSSTILLENDE MÆNGDER AF OST (VEGETARISK)

Vegetar lasagne
De sidste par dage har det på visse tidspunkter, særligt henad aftentid, været sådan lidt småkøligt og efterårsagtigt. Og måske er det fordi jeg bedre kan overskue, at sommerferien er forbi, hvis vejret samtidig opfører sig derefter, eller også er det fordi jeg virkelig gerne vil gå med den nye, flotte sweater jeg har købt, men jeg længes altså efter lidt koldere vejr og rusken i træerne.  I samme ombæring har jeg på helt blasfemisk vis opbygget en ubærlig trang til noget rigtig efterårsmad, hvilket jeg ikke heeeelt kan forene mig med. Ikke endnu. Jeg synes trods alt, at det er lidt at sælge ud, hvis jeg bare serverer en suppe på en varm dag i september, hvor alle andre spiser koldskål.

Enter lasagnerod.

I mit forsøg på ikke at risikere at blive jagtet af sommer-elskere med høtyve, fandt jeg på det kompromis, at jeg kombinerede smagene fra en lasagne i et fad, men på en måde, hvor det er så tilpas flydende og rodet, at man stadig kan tillade sig at servere det i en skål og spise det med en ske.

IMG_20160831_175222
IMG_20160831_175625
IMG_20160831_175836
Lasagnerod består af en simpel tomatsovs, tynde udskæringer af squash og en blanding af mozzarella, flødeost, krydderurter og spinat. Når man så samtidig kalder det noget med -rod til sidst,  kan man fuldstændig retfærdiggøre, at det kræver minimum af indsats og ikke er det smukkeste. Det er bogstavelig talt noget, man kan mikse sammen på 10 minutter og smide direkte i ovnen uden omtanke for, om konstruktionen nu holder eller for det æstetiske udtryk i øvrigt.

Bonus: Alle smagene fra en lasagne er til stede, selvom der hverken er kød eller pasta i. Det kan vi godt lide. Hvorfor? Fordi det betyder, at man i stedet har ret til at lade sin primære kilde til kalorier komme fra store mængder ost. Og det gider man godt.

IMG_20160831_175853
IMG_20160831_180001
IMG_20160831_180042

Print Recipe
Vegetarisk lasagnerod med squash, tomat og tilfredsstillende mængder af ost
Lasagnerod
Forberedelses tid 10 minutter
Tilberedningstid 45 minutter
Antal personer
personer
Forberedelses tid 10 minutter
Tilberedningstid 45 minutter
Antal personer
personer
Lasagnerod
Instruktioner
  1. Forvarm ovnen til 190 grader.
  2. Start med at skære tynde skiver af squashen, ved at skrælle den på langs med en kartoffelskræller. Det gør ikke så meget, om nogle af dem går i stykker - det hedder ikke lasagnerod for ingenting. Læg squashskiverne på et stykke køkkenrulle, mens resten forberedes, så noget af væsken absorberes.
  3. Når squashskiverne er klar, laves tomatsovsen. Varm olien op i en gryde og steg løgene ved medium varme. Lad dem stege i ca. 1 minut, inden hvidløgene tilsættes. Steg yderligere ca. 30 sekunder og tilsæt de hakkede tomater, sammen med oregano, sukker og balsamico. Lad koge i 5 minutter og smag til med salt.
  4. Lav osteblandingen, mens tomatsovsen simrer. Det er såresimpelt: Hæld hele baduljen i en skål og rør det sammen med en ske eller en gaffel, indtil det er en samlet masse. Smag til med salt og peber.
Samlingen
  1. Hæld halvdelen af tomatsovsen i bunden af et ovnfast fad. Læg herefter strimler af squash på række, indtil tomatsovsen er dækket. Sæt halvdelen af osteblandingen i klatter henover squashlaget og gentag med endnu et lag squash, tomatsovs, squash og til sidst resten af osteblandingen. Top med revet ost.
  2. Bag i ovnen ved 190 grader i 45 minutter, eller indtil osten er smeltet og har en god farve. Lad hvile i 10-15 minutter inden servering.
Del denne opskrift

Leave a Response

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial