Dessert/ Opskrifter/ Vegansk

VEGANSK SALTKARAMEL MED KUN 3 INGREDIENSER

Vegansk saltkaramel

Okay, såææh.. Jeg havde egentlig tænkt mig at tælle kalorier i denne her uge, ik’… I sidste uge brugte jeg 3 dage på at æde mig igennem hele København i ren eufori over alle de veganske muligheder, og det gjorde, at vægten efterfølgende smed et tal i hovedet på mig, der var 2 kilo højere, end da jeg tog afsted. Vi taler altså 2 kilo på 3 dage. TRE.DAGE. Det er 666 gram (coincidence? I think not!) øget vægt om dagen i ren kærlighed til cashewlatte, bananbrownie og pomfritter. Det fornuftige skridt fra nu af ville være at løbe en tur. Og det gjorde jeg teknisk set også. Jeg havde i hvert fald gevaldigt højt tempo i benene, da jeg bevægede mig ud i køkkenet for at se, hvad der var i køleskabet.

Saltkaramel er én af de der ting, jeg lidt mentalt havde givet slip på, da jeg besluttede at blive veganer. Ikke at jeg rigtigt tror, der findes et mentalt værktøj, der virkelig kan lade én give helt slip, vel. Men lidt. Og så gik det op for mig, da jeg stod med mine indkøb fra Nemlig (hej, jeg er den type), at kokosmælk heldigvis kan bruges til andet end nudelretter. Hvorfor var jeg ikke nået dertil noget før?!

SIG HEJ TIL SØD, SALT, KLISTRET VEGANSK SALTKARAMEL MED KUN 3 INGREDIENSER.

Saltkaramel kræver ikke andet end kokosmælk, havsalt, sirup, en gryde og lidt tålmodighed. Og når jeg siger lidt, så mener jeg meget, for karamellem skal koge i 60-80 minutter, før den bliver tyk – og den skal helst have lov at køle helt af, hvis den skal blive helt sådan, som jeg bedst kan lide den.

Saltkaramel kan bruges oven på is, som sirup i iskaffe, som dyp til frugt ELLER som topping til en vegansk brownie, som jeg har hørt rygter om, at der måske snart kommer en opskrift på. Og jeg siger ikke hvor det er, men det er her.

Og JA. Når I nu spørger så indgående, så kom jeg muligvis i en sen nattetime til at at spise en skål med peanut butter is, toppe den med nævnte brownie, ekstra saltkaramel og hakkede cashewnødder. Jeg har været syg hele natten. Var det dét værd? Ja. Ja, det var det.

I øvrigt tror jeg ikke på, at det når at blive bikini-vejr i år. Så på dén måde er det jo mere fornuftigt at bruge tiden på at spise saltkaramel, no?

Med ønsket om en god mandag fyldt med bugnende rejsekort, stempler i passet og behov for solbriller!

Vegansk saltkaramel
Vegansk saltkaramel

Print Recipe
Vegansk saltkaramel med kun 3 ingredienser
Vegansk saltkaramel
Antal personer
Ingredienser
Antal personer
Ingredienser
Vegansk saltkaramel
Instruktioner
  1. Kom kokosmælk, sirup og salt i en gryde og rør rundt. Giv det et opkog og lad det koge i 5 minutter. Skru herefter ned til lav temperatur og lad karamellen simre i 60-80 minutter, indtil ca. halvdelen af blandingen er fordampet og karamellen har en dyb mørk farve. Hæld over i et glas og stil på køl. Efter et par timer i køleskabet er karamellem tyk og klar til brug. Velbekomme!
Recipe Notes

Opskriften er inspireret af Chocolate Covered Katie.

Del denne opskrift

No Comments

Leave a Reply

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial