Opskrifter/ Vegansk

VEGANSK ONE POT PASTA MED KOKOSMÆLK OG SQUASH

Vegansk one pot pasta med squash og kokosmælk

VEGANSK ONE POT PASTA ER LØSNINGEN. ALTID. LIGEGYLDIGT HVAD SPØRGSMÅLET ER.

Jeg sidder lige her i toget på vej hjem efter en perfekt weekend i København med min allersødeste roomie Kat, som leger københavner for en stund. Vi har ageret japanske turister og taget billeder af mere eller mindre alt, brugt penge vi har ikke har (primært på mad. Ved ikke hvorfor det altid er dér, mine penge ender…) og drukket kaffe til overpris foran Den lille havfrue.

Jeg er helt hverdagslykkelig indeni. Men nu hvor jeg sidder her på vej hjem i bumletoget går det virkelig op for mig, at jeg også er træææt. Og jeg GIDER ikke. Ligegyldigt hvad det er, så gider jeg ikke i dag. Særligt fordi jeg har ligget virkelig syg i den forgangne uge og først lige var blevet frisk, inden jeg tog den lange, dræbende vej til København, hvilket, set i bakspejlet, måske var en dårlig idé. En god idé, men en dårlig idé. I kender det.

Forstå mig ret: Jeg ELSKER efterår. Det ved I. Kunne aldrig drømme om at tale grimt om det. Og så alligevel har det bare den triste konsekvens, at jeg betydeligt mange dage i vinterhalvåret finder mig selv være sløj og uoplagt og måtte blive i sengen, hvilket jeg overhovedet ikke har tid til (undskyld, november. Jeg elsker dig. Men nogengange er kærlighed ikke nok).

Kolde dage, halstørklæder og lidende luftveje betyder imidlertid én ting og én ting alene: Pasta. Og ikke bare pasta, men pasta, der fuldstændig passer sig selv, mens man selv har travlt med at svælge i selvmedlidenhed.

Vegansk one pot pasta er fyldt med squash, gulerødder, linser og kokosmælk, og det er lidt en blanding mellem en nudelsuppe og en almindelig pastaret, hvilket gør den til den perfekte novembermakker.

Er jeg den eneste, der planlægger at krølle mig sammen i sofaen med en bog (jeg tænker klart Harry Potter, i øvrigt. ‘this the season) og en skål pasta på størrelse med mit hoved?

Med ønsket om en perfekt søndag fyldt med godt humør, plus på kontoen (HAHA!) og et fyldt fadebur!

Vegansk one pot pasta med squash og kokosmælk

Vegansk one pot pasta med squash og kokosmælk

 

Psst…

Hvis du er på udkig efter andre pastaretter, så prøv f.eks.:

Print Recipe
ONE POT PASTA MED KOKOSMÆLK OG SQUASH
Forberedelses tid 5 minutter
Tilberedningstid 20 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Forberedelses tid 5 minutter
Tilberedningstid 20 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Instruktioner
  1. Pas på, for nu bliver det nemt: Kom alle ingredienserne i en stor gryde og bring det i kog. Når det er begyndt at koge, går der ca. 15 minutter, til pastaen er mør og det hele er færdigt. Sørg for at røre undervejs.
  2. Smag til med salt og peber og server i store skåle. Retten fungerer bedst at servere med det samme, for den kan godt blive lidt blød, når den bliver sat i køleskabet og pastaen suger alt væsken. Den smager dog stadig fint, så det er en smagssag - alternativt kan man benytte mindre væske, hvis man ikke er tosset med suppeeffekten.
  3. Velbekomme!
Del denne opskrift

No Comments

Leave a Reply

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial