Life-hack: Verdens bedste bønnefars
Nok til til 6 bøffer eller ca. 30 frikadeller
Antal personer Forberedelses tid
6personer 10minutter
Tilberedningstid
40minutter
Antal personer Forberedelses tid
6personer 10minutter
Tilberedningstid
40minutter
Instruktioner
  1. Kom de kværnede hørfrø op i en lille skål og bland med 75 ml varmt vand. Lad det stå i 5 minutter, indtil det er blevet til klister.
  2. Kom havregrynene i en food processor og kør, indtil det er blevet til mel. Overfør herefter til en stor skål.
  3. Tilføj bønner, løg, hvidløg, nødder, persille og peberfrugt til food processoren og blend, indtil det er blevet til en fars, man kan forme i hænderne – siderne skal evt. skrabes ned et par gange undervejs.
  4. Overfør farsen til skålen med de blendede havregryn og tilsæt hørfrø-klisteret, rasp, tomatpuré og krydderier. Rør det hele godt sammen og smag farsen til med salt, peber og evt. mere chili, spidskommen og paprika – farsen skal gerne være ret kraftig i smagen, da noget af smagen aftager, når den er tilberedt. Du kan stille farsen i køleskabet et par timer, så den sætter sig bedre, eller du kan stege den med det samme – jeg har i hvert fald ikke problemer med, at den falder fra hinanden. Hvis farsen føles for våd, så tilsæt mere rasp, havregryn eller evt. lidt mel.
  5. Når du skal tilberede farsen, kan du vælge enten at bage den i ovnen eller stege den på panden. Jeg synes personligt, at bøfferne fungerer bedst i ovnen, mens frikadellerne fungerer bedst på panden.
  6. Tilberedning på panden: Varm olie op på en stor pande ved medium varme. Form små frikadeller eller store bøffer i hænderne og steg dem, indtil de er brunede og sprøde på begge sider. Læg dem på en tallerken med køkkenrulle, så noget af fedtet absorberes.
  7. Tilberedning i ovnen: Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Gør dine hænder våde og form bøffer eller frikadeller af farsen af farsen. Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag ca. 20 minutter på hver side, indtil de er sprøde. Det er vigtigt at huske at vende dem, så begge sider får sprødhed.
Recipe Notes

Denne opskrift er inspireret af ‘our favorite veggieburger’ fra Oh She Glows.

Del dette: