NEM VEGANSK FARS TIL BÅDE FRIKADELLER OG BØFFER


Vegansk fars

Yes! Så kunne jeg være her! Jeg er flere gange blevet presset på Instagram for at komme lidt hurtigere ud ad starthullerne med denne opskrift. Undskyld! Jeg er på påskeferie hos mine forældre, og har derfor haft travlt med at lede efter vegansk mad, rangordne årets Eurovision deltagere (’tis the season) og derudover lave så lidt som muligt. Men NU, venner, er ventetiden forbi! Og det har været ventetiden værd, I might add!

I dag skal det nemlig handle om en virkelig nem, vegansk fars, der laves med kidneybønner, løg, persille, peberfrugt og en masse anden godhed – er I med mig?

Der er to ting, der gør denne fars helt genial:
1: Food processoren klarer det hele. Jeg elsker, når food processoren klarer det hele.
2: Dejen kan både bruges til sprøde bønnefrikadeller eller til veggieburgers – helt idéelt kan man spise burgere den ene dag og frikadeller den næste, hvis man gemmer halvdelen af farsen i køleskabet. Ahva’behar?

Farsen kan i begge tilfælde både steges og bages, men jeg er nået frem til, at bagning fungerer bedst til bøffer, mens stegning fungerer bedst til frikadeller. Det er nok smag og behag, så prøv begge dele og vurder selv.

Og inden I går helt i panik: Jeg medgiver, at ingredienslisten umiddelbart virker en smule omstændig, men til gengæld er ingen af ingredienserne specielt eksotiske, og det hele skal køres sammen i en food processor, så arbejdsbyrden er i virkeligheden minimal – jeg lover!

For lige at opsummere: Denne fars laver nærmest sig selv, den kan bruges både til dunser og bøffer og den kan holde sig i køleskabet. Sidst men ikke mindst kan den, for at det ikke skal være løgn, også sagtens peppes op med de ingredienser, man lige har liggende i køleskabet. Er det kun mig, der bliver en lille smule rørt over det? Ja? Nå…

Skal vi?

Vi skal.

Med ønsket om en fantastisk påske fyldt med lange gåture, noget med chokolade og koffeinholdige drikke!

 
Vegansk fars

Print Recipe
Life-hack: Verdens bedste bønnefars
Nok til til 6 bøffer eller ca. 30 frikadeller
Forberedelses tid 10 minutter
Tilberedningstid 40 minutter
Antal personer
personer
Forberedelses tid 10 minutter
Tilberedningstid 40 minutter
Antal personer
personer
Instruktioner
  1. Kom de kværnede hørfrø op i en lille skål og bland med 75 ml varmt vand. Lad det stå i 5 minutter, indtil det er blevet til klister.
  2. Kom havregrynene i en food processor og kør, indtil det er blevet til mel. Overfør herefter til en stor skål.
  3. Tilføj bønner, løg, hvidløg, nødder, persille og peberfrugt til food processoren og blend, indtil det er blevet til en fars, man kan forme i hænderne - siderne skal evt. skrabes ned et par gange undervejs.
  4. Overfør farsen til skålen med de blendede havregryn og tilsæt hørfrø-klisteret, rasp, tomatpuré og krydderier. Rør det hele godt sammen og smag farsen til med salt, peber og evt. mere chili, spidskommen og paprika - farsen skal gerne være ret kraftig i smagen, da noget af smagen aftager, når den er tilberedt. Du kan stille farsen i køleskabet et par timer, så den sætter sig bedre, eller du kan stege den med det samme - jeg har i hvert fald ikke problemer med, at den falder fra hinanden. Hvis farsen føles for våd, så tilsæt mere rasp, havregryn eller evt. lidt mel.
  5. Når du skal tilberede farsen, kan du vælge enten at bage den i ovnen eller stege den på panden. Jeg synes personligt, at bøfferne fungerer bedst i ovnen, mens frikadellerne fungerer bedst på panden.
  6. Tilberedning på panden: Varm olie op på en stor pande ved medium varme. Form små frikadeller eller store bøffer i hænderne og steg dem, indtil de er brunede og sprøde på begge sider. Læg dem på en tallerken med køkkenrulle, så noget af fedtet absorberes.
  7. Tilberedning i ovnen: Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Gør dine hænder våde og form bøffer eller frikadeller af farsen af farsen. Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag ca. 20 minutter på hver side, indtil de er sprøde. Det er vigtigt at huske at vende dem, så begge sider får sprødhed.
Recipe Notes

Denne opskrift er inspireret af 'our favorite veggieburger' fra Oh She Glows.

Del denne opskrift
Sofie
24-årig idéhistorie-studerende på AU og evigt sulten. Elsker at tænke på mad, tage billeder af det, skrive om det og ikke mindst spise det. Mine yndlingsting inkluderer linser, perfekte avokadoer og chokolade – altid chokolade. Velkommen til!

Leave a Response

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial