Opskrifter/ Vegansk

Vegansk falafel – den bedste opskrift!


Ååååh, falafel. Hvor er jeg glad for at have dig i mit liv! Jeg glemmer lidt, at du eksisterer, men så kommer jeg i tanke om dig og opdager, at du egentlig gør mig til et lykkeligere menneske.

Jeg lovede engang min veninde Nina, at jeg ‘snart’ ville lægge en opskrift på falafel op på bloggen. Der skulle så gå omtrent et år, før det blev en realitet (undskyld Nina, jeg håber du kan tilgive mig), men i dag er dagen! Grunden til min tøven er, at falafel er lidt sådan en ting, jeg glemmer, jeg kan lide, fordi det er det evige alternativ til kød, når man er på pizzeria, burgerbar eller til arrangementer. Derfor falder jeg tit i “åååh nej, ikke falafel IGEN”-fælden og det er egentlig en unødvendig diskrimination af falaflen, for trods det er lidt uoriginalt, så er det faktisk virkelig lækkert. I hvert fald hvis man lægger lidt kærlighed ind i det. Og det gør jeg. Selvfølgelig. Don’t I always?

Det har været lidt af en kamp af finde den perfekte opskrift. Jeg har prøvet min del af mislykkede falafel opskrifter, der enten var for flydende, for faste, for klistrede, for tørre eller bare kedelige. Særligt har det været en udfordring, fordi jeg gerne har ville finde en opskrift, der kan laves uden æg og som kan holde til at blive stegt på panden. Mest fordi jeg ikke er et sted i mit liv, hvor jeg føler, at en fritøse ville hjælpe mig nogle steder hen. Det ville ganske simpelt gå over gevind. Meeen, hvis man har én, og mener, at man kan styre sit forbrug, så er det helt klart nu, den skal frem!




Jeg er nået frem til, at hemmeligheden bag en tilfredstillende vegansk falafel delvist er, at man har god tålmodighed, når det kommer til foodprocessoren, at man ikke er nærig med salt, og at man steger dem i rigeligt olie (ja, altså, jeg er ikke nået til fritøsen endnu, men jeg er dog nået til den konklusion, at tørstegning eller bagning af falafel altså ikke er optimalt). Man kan muligvis lave en acceptabel falafel på den måde, men man kan ikke lave perfekt falafel. Og det vil jeg gå så langt som at sige, at de her er. Perfekte, altså. Det er, hånden på hjertet, den bedste falafel jeg nogensinde har spist.

Den følelse, der ruller ind over kroppen, når man sætter tænderne i en brandvarm, sprød og fedtet falafel direkte fra panden… Det fås ikke bedre, det gør det altså ikke. Hvis du er typen, der lader dig overvælde følelsesmæssigt af mad, så må du ikke snyde dig selv for den åbenbaring, trust you me. Mmmm. Falafel.

Jeg serverede mine falafler sammen med langtidsbagte tomater (find dem i denne opskrift), guacamole og pitabrød. Mig og min roomie Kat fortærede måltidet med vores dertil indrettede solidt placeret i en blød topmadras, mens vi så HBO, og det var det perfekte dovne, fedtede tv-måltid. Gøøøør det. Gør det, gør det, gør det.

Med ønsket om en perfekt søndag fyldt med snasket mad, cola, og lidt mere snasket mad!





Print Recipe
Nem vegansk falafel
Denne opskrift laver 20-23 falafler.
Vegansk falafel
Antal personer
personer
Ingredienser
Antal personer
personer
Ingredienser
Vegansk falafel
Instruktioner
  1. Kom alle ingredienser, undtagen hvedemel, i en foodprocessor og blend over flere omgange, mens du ind imellem stopper for at skrabe siderne ned - massen skal have en 'fnulret' krumme-konsistens, den skal ikke være en blød dej (se evt. billedet i indlægget).
  2. Tilsæt 1 spsk mel ad gangen, indtil dejen begynder at være sammenhængende, og du kan forme den i hænderne, uden at den klistrer eller falder fra hinanden - jeg brugte 4 spsk.
  3. Når den har en konsistens, der føles formbar, så overfør den til en skål og sæt den i køleskabet 1-2 timer. Dette trin kan springes over, hvis du har travlt, men det gør, at falaflerne hænger bedre sammen.
  4. Varm en generøs mængde olie op på en pande og steg falaflerne ved medium varme i ca. 4 minutter på hver side, indtil de er gyldne og sprøde. Overfør dem herefter til en tallerken med køkkenrulle, så noget af fedtet absorberes.
  5. Falafel er bedst, når det spises med det samme, men de kan holde sig i 4-5 dage i køleskab og op til 1 måned på frost.
Del denne opskrift

2 Comments

  • Reply
    Niels Monberg
    maj 10, 2017 at 9:15 am

    Hej Sofie
    Du skriver kogte kikærter. Mener du virkelig det? Her i huset har vi endelig fundet ud af at gode falafler fås hvis man IKKE koger kikærterne først. De mange gange hvor vi lavede dem af kogte, så blev det en gang sjasket pjask der kom ud af det.
    Nå, men jeg vil lige nu lave dem med ukogte, og så satse på at de kan hænge sammen.
    vh
    Niels

    • Reply
      Sofie
      maj 10, 2017 at 9:26 am

      Hej Niels, tak for din besked 🙂 Jeg har aldrig haft problemer med at lave det med kogte kikærter. Jeg laver det dog oftest med kikærter, jeg selv har kogt, fremfor dem på dåse, og det giver muligvis et resultat med lidt mere bid. Derudover spiser jeg nødigt ukogte kikærter, da de kan indeholde farlige giftstoffer, sådan som der også står på emballagen. Læs evt. her: https://www.dr.dk/levnu/mad/kog-lige-kikaerterne-ogsaa
      Det er nok en smagssag – jeg har i hvert fald aldrig haft problemer med denne opskrift og håber, at de også blev gode hos jer! Hav en dejlig dag.
      Kh Sofie

    Leave a Reply

    Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial