Opskrifter/ Vegansk

VEGANSK DILDDRESSING – MIN YNDLINGSDIP TIL CHIPS


vegansk dilddressing

Jeg er dronningen af snacking og vegansk dilddressing er kongen af dip. Snacking spree, anyone?

Vi lever heldigvis i en verden, hvor holiday dip er vegansk (thank the Lord!), men af uransaglige årsager også i en verden, hvor alt andet end holidaydip er fyldt med ostepulver, mælkepulver, vallepulver eller æggepulver. Også dilddip, som ellers var en af mine favoritter, inden jeg blev veganer.

But why?!

Ikke at kunne købe færdigbreve med dip er virkelig træls, når man nu er født den dovne type, men set på den lyse sider skader det selvfølgelig ikke, at man rent faktisk kommer igang med lave lidt arbejde selv. Og okay, indrømmet: som resultat får man endda noget, der er endnu bedre end de kunstige købeversioner.

Som ekstra-ekstra bonus ved at lave det selv skal det nævnes, at man jo altså kan lave præcis så meget dip, man har lyst til. Det kan jeg godt lide. For jeg kan lige så godt afsløre det: Jeg er en skovler, ikke en dypper.

Kender I dem?! Dypperne? Altså dem, der i helt lodret position hurtigt dypper deres chips, så der kommer så lidt som muligt dip på? Hvor kommer de mennesker fra…? Det er lidt de samme mennesker, som mener, at de eneste chips man kan spise med dip på, er franske kartofler. Hvad foregår der? Hjemme hos mig handler det i hvert fald om at købe chips i skåleform, så de kan bruges som skovleværktøj, og det involverer altså aldrig nogensinde franske kartofler. Blev der sagt.

Og hvad skal de chips skovle ind? Lige for tiden helst denne her dilddip! Og jajaaaa, den kan selvfølgelig også bruges som salatdressing. Altså, det kan den. Og med fordel. Det er bare ligesom lidt lækrere som dip, ikke?

Seriøst. Det er lækkert.

Med ønsket om en god onsdagdag fyldt med billige Orange billetter, nye serier på Netflix og de der linsechips, alle bloggere reklamerer for (ja, altså ikke mig, men hvis nogen læser med, så vil jeg også gerne have et sponsorat). Hyg!

vegansk dilddressing
vegansk dilddressing

Psst…

Hvis du er på udkig efter andre opskrifter på dressing, så prøv:

Print Recipe
VEGANSK DILDDRESSING - MIN YNDLINGSDIP TIL CHIPS
I kan godt smide jeres fordomme ud ad vinduet, for i denne opskrift skal vi altså frem med gærflagerne. Soyayoghurt kan godt være lidt svært at arbejde med, fordi det har lidt sådan en sødlig, sjov bismag, selv hvis man køber de sukkerfrie udgaver, synes jeg. Her sørger gærflagerne altså for i stedet at tilføre en tyk, cremet tekstur og lækker, nøddeagtig og ostet smag, hvilket er læææækkert. Er man overhovedet ikke til det, kan den dog godt laves uden.
Tilberedningstid 5 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Tilberedningstid 5 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Instruktioner
  1. Bland alle ingredienser sammen i en skål. Start med 1 fed hvidløg og saft fra ½ citron og arbejd dig frem derefter. Jeg kan personligt godt lide masser af hvidløg og citron, men det er en smagssag.
  2. Server som salatdressing, som spreads i sandwich eller som dip til grøntsagsstave eller chips. Velbekomme!
Del denne opskrift

No Comments

Leave a Reply

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial