Tortilla med rodfrugter, stegte bønner og avokadodressing
Ingredienslisten er lidt lang, men lad dig ikke skræmme af det: det er bogstaveligt talt et spørgsmål om at bage en plade rodfrugter i ovnen, stege lidt bønner og blende lidt avokado. Tilføj endelig ekstra ingredienser som majs, ærter, peberfrugt, tomat, syltede hvidløg, salsa og andre ting i samme kategori.
Antal personer Forberedelses tid
4personer 10minutter
Tilberedningstid
60minutter
Antal personer Forberedelses tid
4personer 10minutter
Tilberedningstid
60minutter
Instruktioner
Bagte rodfrugter
  1. Forvarm ovnen til 200 grader.
  2. Rodfrugterne hakkes rimelig groft (ca. 1,5 x 1,5 cm). Champignon og løg skæres i kvarte. Hvidløg hakkes fint eller kommes hele på pladen.
  3. Fordel alle grøntsagerne på en bageplade med bagepapir og overhæld det hele med en generøs mængde olivenolie, godt med salt og peber, paprika og basilikum. Fordel godt og sæt i ovnen.
  4. Grøntsagerne bages i en time i ovnen. Rør gerne i dem halvvejs, så de ikke klistrer sig fast. Skru evt. ovnen om på grill i de sidste 20 minutter, så grøntsagerne bliver godt sprøde – dette er ikke nødvendigt, men absolut lækkert. Husk dog at holde øje med, at de ikke brænder (det kan nemt ske, hvis man har for travlt med at drikke vin – jeg taler af erfaring!)
Stegte bønner
  1. Varm lidt olie op på en pande ved medium varme. Tilsæt tomatpuré og lad det stege i et par minutter, inden bønnerne tilsættes. Steg bønnerne under jævnlig omrøring i 10-15 minutter, indtil blandingen er klistret og nogle af bønnerne er gået i stykker. Smag til med salt.
Avokadodressing
  1. Kom alle ingredienserne i en blender, minihakker, smoothiemaker eller hvad end du kan lide og bruge. Start med 1 dl vand og juster derefter – jeg brugte nok omkring 1,5 dl for at få den konsistens, jeg selv godt kan lide.
Servering
  1. Læs dine tortillas med en masse bagte grøntsager og stegte bønner og overhæld det hele med avokadodressingen. Du kan med fordel tilsætte andre ting som majs, ærter, syltede hvidløg eller salsa. Velbekomme!

Del dette: