Opskrifter/ Vegansk

BACK TO WORK: SANDWICH MED HUMMUS, AVOKADO OG TOMAT

Hverdagen banker på døren, og jeg har både lyst til at byde den en kop kaffe og bede den skride ad helvede til. Jeg starter i praktik i morgen, og jeg har brugt hele dagen på at preppe: Overskudsagtig, PBA-fri madkasse og unødvendig dyr designervandflaske er købt. Perfekt jeg-er-urban-og-tjekket-men-også-ret-sød-og-klog-outfit er planlagt. Æble-gulerod-ingefær juice er lavet og sat i køleskabet (I kid you not! Ved dog ikke helt, om jeg egentlig kan lide den). Og nu er der også lavet jeg-er-ret-sund-men-ikke-fanatisk-sandwich med nem hjemmelavet hummus til madpakken.

Jeg ved, hvad I tænker… Og nej. Jeg håber virkelig ikke, at nogle fra mit praktiksted kommer til at læse min blog, så de opdager, at jeg er en taber. Men hvis de gør, så: HEJ! Det var bare for sjov! Det hele! I virkeligheden er jeg langt mere afslappet omkring mit liv, end hvad ovenstående giver udtryk for… Sagde damen, der lige har farvekoordineret sit tøj, så det ser pænt ud, når det hænger fremme.

Aaaanyway….

Her på det sidste (og her mener jeg et par år) har jeg cravet kombinationen af hummus og avokado på brød. Sandwich med hummus, avokado og tomat er den perfekte frokost, fordi den mætter, er fyldt med protein, er snasket, men ikke pinlig at spise – og så er den også ret pæn at se på, hvilket ikke er helt ligegyldigt. Nej, det er ej. 

Og indrømmet: Det er ikke raketvidenskab, vi har med at gøre. Det er en sandwich. Åååh, men HVILKEN sandwich, det er! Den nemmeste hjemmelavede hummus, du nok nogensinde kommer til at lave. Søde tomater. Fed avokado. Og sidst men ikke mindst: et stort lag af kulhydrater udenom.

Okay. Jeg tror, det var det. Tilbage til mit prepping køkken (hvad? Man kan aldrig få foodprepping nok, blev der sagt).

Med ønsket om en dejlig søndag fyldt med kærlighed, rene notesbøger og nyspidsede blyanter!

Sandwich med hummus
Sandwich med hummus
Sandwich med hummus

Psst…

Hvis du er på udkig efter andre former for hummus, så prøv:

Print Recipe
Back to work: Sandwich med hummus, avokado og spirer
Forberedelses tid 5 minutter
Tilberedningstid 5 minutter
Antal personer
person
Forberedelses tid 5 minutter
Tilberedningstid 5 minutter
Antal personer
person
Instruktioner
  1. Kom de drænede kikærter i en food processor og blend sammen med citron, olivenolie, spidskommen og hvidløg, indtil det er gennemblendet. Smag til med rigeligt salt og peber.
  2. Saml sandwichen i rækkefølgen: brød - en god skefuld hummus - avokado - tomat - salt og peber. Spis og vær glad!
Del denne opskrift

No Comments

Leave a Reply

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial