Alle opskrifterFrokostTilbehør

NEM RØDEBEDEHUMMUS TIL DE TRÆTTE MADPAKKER

Rødbedehummus

Aaah, kan I mærke det? Det er påske, de bløde hyggesokker er kommet på, benene er smækket op og maven er klar til at indtage mad i store mængder!

Jeg har længe hørt godt om Aldis udbud af veganske varer, så da det gik op for mig, at der jo faktisk ligger én lige nede om hjørnet, tænkte jeg, at jeg hellere måtte ind og lure lidt på det. Udvalget var såmænd fint nok, det skal de have… Men jeg kommer aldrig til at forstå, hvordan et glas rødbedemos i nogen som helst verden retfærdigvis kan komme til at koste 18 kroner. Ever. Også selvom det dog stadig er billigere end Nutanas peberfrugtspålæg, der næsten koster det dobbelte, men det er trods alt også så skandaløst, at jeg næsten ikke orker at skrive om det. Man bliver fandme så træt.

Summa summarum er, at jeg kom derfra med rugbrød, men intet pålæg. Jeg tænkte, at det måtte simpelthen kunne laves lige så nemt selv. Og det kunne det!

Ud af min aggression kom nemlig denne rødbedehummus – eller rødbede spread, hvis man vil være lidt 2017-agtig i det. Udover at være smuk at se på og god at spise, så er det også et godt tilbud til påskebordet, hvor det måske vil blive forbundet med udseendet på russisk salat (er der egentlig nogen, der kan lide dét i øvrigt? Altså sådan rigtigt?). Jeg er vild med, at det er sundt, har lidt bid og ikke mindst at det, i modsætning til almindelig hummus, ikke indeholder noget olie. Jeg tænker, at dén del er godt for os, der i forvejen indtager lidt for mange chips og ikke rigtigt har brug for mere olie i hverdagen. Og når jeg siger os, så mener jeg mig.

Jeg går lige i køkkenet efter en rugbrødsmad, tror jeg. Og jeg har tænkt mig at komme syltede agurker og løg ovenpå – bare så den inspiration lige er givet videre.

Med ønsket om en dejlig onsdag fyldt med tilbud på pomfritter, stærk hårlak (det blæser for vildt udenfor!) og de bedste gummistøvler på markedet!



Print Recipe
Rødbedehummus til de trætte madpakker
Denne opskrift er nok til 1 bøtte og kan holde sig ca. 7 dage i køleskabet.
Rødbedehummus
Forberedelses tid 5 minutter
Tilberedningstid 45 minutter
Ventetid 40 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Forberedelses tid 5 minutter
Tilberedningstid 45 minutter
Ventetid 40 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Rødbedehummus
Instruktioner
  1. Forvarm ovnen til 180 grader. Skræl rødbederne, skær dem i mindre stykker og fordel dem på en bageplade med lidt olie og salt. Dæk med sølvpapir og bag i ovnen ca. 40 minutter, indtil de er møre.
  2. Overfør de bagte rødbeder til en food processor sammen med kikærter, citronsaft, yoghurt, chili og lidt vand. Blend og tilsæt vand undervejs, indtil det har en god konsistens. Smag til med salt, peber og citron og evt. andre krydderier, du kan lide.
  3. Opbevar i en bøtte i køleskabet og brug det som pålæg på rugbrød, i sandwiches eller som dyp til grøntsagsstænger.
Del denne opskrift

Leave a Response

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial