24 VEGANSKE JULEOPSKRIFTER: PUMPKIN SPICE NICE CREAM

Pumpkin spice nice cream

Glædelig 22. december!

I dag! I dag, venner, går jeg på juleferie. Rigtig juleferie. Den første juleferie i 4,5 år, hvor jeg ægte skal holde ferie, i stedet for at stresse over eksaminer, og jeg har glædet mig som et lille bitte barn! Et lille bitte barn, der skal se julefilm og spise slik på sine forældres sofa i flere dage, I might add!

Derfor er det naturligvis tid til at stille det uundgåelige spørgsmål:

Is til morgenmad, anyone?

Og hvis jeg selv lige må komme med svaret: Ja, ja og atter JA!

Nice cream (altså is lavet på frosne bananer – undskyld, jeg talte lige irriterende veganersprog) er én af de der ting, der er åndssvagt nemme at lave, tilfredsstiller trangen til slik, uden egentlig at være syndigt, mætter og i det hele taget bare er åndssvagt lækkert.

Ja, jeg ved det godt. Blendede frosne bananer? Lækkert? Aaarh!
Tilståelsestid: inden jeg blev veganer, og i det hele taget inden jeg begyndte at tage min kost noget mere seriøst, var nice cream noget af det, der kunne få mig helt op af stolen. Altså i vrede. 1: hvem fanden finder på at lave is af fucking frugt?! og 2: hvem fanden ville hellere spise dét end de ville spise regulær flødeis?

Ja, præcis: sindssyge. Sindssyge personer ville gøre dét.

Der er noget fundamentalt forkert ved at spise frossen frugt frem for is i en sådan grad, at der gik lang tid, før jeg overhovedet prøvede det. Og ja, du gættede det: nu er jeg hende typen, der ved enhver lejlighed har fryseren fyldt med frosne bananer.

For nice cream smager fucking godt! Jeg er ked af det. Virkelig. Men det gør det!

Og når det betyder, at jeg kan få lov at spise is til morgenmad, frokost og aftensmad, helt uden at føle samvittighedskvaler, så er jeg ærlig talt ligeglad, hvad det er lavet af.

Pumpkin spice nice cream er alt det, juledrømme er lavet af – og du må spise det til morgenmad hele juleferien, hvis du vil!

Så frys nogle bananer ned i en fart, lav et glas med pumpkin spice og se at komme igang!

Med ønsket om en god fredag fyldt med købte julegaver, Tror du på julemanden? nr. 1, 2 og 100 i fjernsynet og masser af gløgg!

Pumpkin spice nice cream

24 veganske juleopskrifter:

1. december: DIY bodyscrub med kanel og kaffe
2. december: Helende varm kakao
3. december: Julesovs alá Jamie
4. december: Flettet linsebrød
5. december: Chocolate chocolate chocolate chip cookies
6. december: Blomkålssteg
7. december: Dadeltrøfler med kaffe og hvid chokolade
8. december: Butternutsteg med valnøddesmør og salvie
9. december: Græskardeller
10. december: Peanut butter fudge
11. december: Julekaffe
12. december: Gulerodskage med aquafaba

13. december: Spicy nødder
14. december: Hjemmelavet pebermyntesirup
15. december: Lun linsesalat
16. december: Snebolde
17. december: Svampesovs
18. december: Rocky road
19. december: Risengrød
20. december: Simpel varm kakao
21. december: Flødekartofler på 2 måder

Print Recipe
PUMPKIN SPICE NICE CREAM
Den bedste måde at fryse bananer på, er at vente til de er overmodne, skære dem i skiver og fordele dem i fryseposer, så de ikke ligger oven i hinanden. Når du så skal bruge dem, så tager du dem bare op af fryseren og kommer dem i food processoren. Hvis du ikke gider at lave et glas med pumpkin spice (søg efter det her på min blog eller klik på linket i indlægget), så brug julede krydderier som kanel, ingefær, nelliker eller allehånde.
Pumpkin spice nice cream
Tilberedningstid 5 minutter
Antal personer
person
Ingredienser
Tilberedningstid 5 minutter
Antal personer
person
Ingredienser
Pumpkin spice nice cream
Instruktioner
  1. Kom skiveskårne frosne bananer i en food processor eller blender og top med dadler, pumpkin spice, et par julekiks og evt. en smule plantemælk. Kør, indtil du har en tyk, gennemblendet is uden klumper. Smag til med rigeligt pumpkin spice og tilsæt evt. mere mælk, hvis du bedst kan lide en blødere konsistens.
  2. Slut af med knuste kiks på toppen og spis, spis, spis. Velbekomme!
Del denne opskrift
Sofie
24-årig idéhistorie-studerende på AU og evigt sulten. Elsker at tænke på mad, tage billeder af det, skrive om det og ikke mindst spise det. Mine yndlingsting inkluderer linser, perfekte avokadoer og chokolade – altid chokolade. Velkommen til!

Leave a Response

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial