KLAR TIL EFTERÅR: VEGANSK PASTA MED HOKKAIDO OG VALNØDDER

Pasta med hokkaido

Gør jer klar til det ultimative efterårsmåltid: Pasta. Hokkaido. Citron. Valnødder. Hvidløg. Olivenolie i betydelige mængder. Og det hele uden at røre en finger!

Kan I mærke det?

Vinden, der suser? Regnen, der siler ned udenfor? Bladene, der er blevet lidt gulnede i kanten?

…Nej, det kan jeg heller ikke. Faktisk kan jeg mest mærke solen i mit ansigt og en overophedet følelse i hele kroppen, hvilket især blev en realitet, da jeg i søndags stod til photoshoot af varm kakao i botanisk have og svedte tran, mens solbadende folk i bikini kiggede underligt på mig.

Men det er detaljer! Det er officielt efterår, og jeg kunne ikke være mere lykkelig over det! Jeg ved godt, at det nærmest er grund til offentlig rettergang at sige, men ELSKER efterår. Meget mere, end jeg elsker sommer. Og forår. Jeg elsker store trøjer, gråvejr og undskyldninger for at blive indendørs, og jeg kan nogle gange blive helt deprimeret, hvis jeg står op og opdager, at det er godt vejr udenfor.

I know. Jeg burde bo i Bergen.

Pasta med hokkaido

Hvis man har det ligesom mig, når det kommer til efterår, så kender man højest sandsynligt også den varme palette af følelser, der strømmer igennem én, når man ser årets første græskar, som bare ligger dér og skriger, at det nu officielt er ved at være tid til at gå i hi – og at man skal købe græskaret med hjem og lave noget varmt og efterårsagtigt. Og med varmt og efterårsagtigt mener jeg f.eks pasta med hokkaido.

Det er nemt, hurtigt, mættende, fedt, sødt, salt… Og mest af alt helt og aldeles gennemsyret af efterår og hjemlig hygge.

Skal vi komme igang?

Med ønsket om en god tirsdag fyldt med visnede blade, den gode lakridste fra Pukka og kold blæst!

Pasta med hokkaido
Pasta med hokkaido
Pasta med hokkaido

Psst…

Hvis du er på udkig efter andre retter med græskar, så prøv f.eks:

Print Recipe
Pasta med hokkaido
Pasta med hokkaido
Forberedelses tid 5 minutter
Tilberedningstid 30 minutter
Ventetid 30 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Forberedelses tid 5 minutter
Tilberedningstid 30 minutter
Ventetid 30 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Pasta med hokkaido
Instruktioner
  1. Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
  2. Skær hokkaido i store tern og læg dem i et fad sammen med løg, valnødder og saft og skal fra 1 citron.
  3. Kom hvidløg, olivenolie, salvie og et godt drys havsalt i en morter og kør rundt, indtil du har fået lavet en god olie. Alternativt kan du presse hvidløg ud i olien og hakke salviebladene fint.
  4. Overfør salvieolien til fadet med hokkaido og bland det rundt, indtil alt er dækket.
  5. Sæt i ovnen og bag i ca. 30 minutter, indtil hokkaidoen er mør og det hele er let brunet. Rør evt. et par gange undervejs, hvis valnødderne begynder at se for mørke ud.
  6. Imens hokkaidoen bager, koges pastaen efter instruktion på pakken i rigeligt saltet vand.
  7. Tag fadet ud af ovnen og dræn pastaen for vand. Overfør den kogte pasta direkte til fadet med hokkaido og kør godt rundt, så al pastaen kommer i kontakt med det lækre sovs fra fadet.
  8. Slut af med ekstra olivenolie og friske salvieblade på toppen.
  9. Spis og vær glad!
Del denne opskrift
Sofie
24-årig idéhistorie-studerende på AU og evigt sulten. Elsker at tænke på mad, tage billeder af det, skrive om det og ikke mindst spise det. Mine yndlingsting inkluderer linser, perfekte avokadoer og chokolade – altid chokolade. Velkommen til!

Leave a Response

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial