OpskrifterVegansk

NEM PASTASALAT MED RØGET TOFU OG ÆRTESKUD

Vegansk pastasalat med røget tofu og ærteskud

Okay, så, I ved hvordan jeg har det med at blive besat af bestemte madvarer og tale om dem uafbrudt, indtil forelskelsen lægger sig, ikke?

Og æh, nu er der så sket dét, at jeg er faldet helt og aldeles pladask for røget tofu. Jeg kendte ikke konceptet, før jeg faldt over det i Aldi (til fucking 17 kroner! Og økologisk!) og ikke kunne styre min nysgerrighed.

Jeg gik direkte hjem for at lave en tofuscramble med det, og… Øhm, halløj! Hvorfor står det ikke som nr. 1 i det introbrev, alle veganere burde modtage, at det produkt fucking holder? Hvorfor findes der ikke en røget tofu-festival? Hvorfor taler vi ikke med vores nabo om det?

…Okay, var det for meget? Ja. Som det ofte er med mig, var det måske liiige en tand for meget. Men det produkt holder, og det holder i særdeleshed i den her pastasalat, hvor det tilføjer en lille snert af bacon (mit ikke-veganske testpublikum var ikke enig i dén anskuelse, men til gengæld enig i, at selve tofuen burde få et trofæ).

Vegansk pastasalat med ærteskud og røget tofu

Pastasalat er ikke raketvidenskab, og det er som udgangspunkt ikke mad, man skal tænke så meget over. Mest af alt handler pastasalat om at koge pasta, købe et glas pesto og fyre den helt og aldeles af. Det gør det i hvert fald hjemme hos mig – men derfor kan man jo godt blære sig en lille smule, når man har lavet en variant, man selv havde ret stor optur over. Jeg er ikke sen til at trutte i mit eget horn, og pastasalat med røget tofu, rød pesto, ærteskud og stegte grøntsager kan altså noget, så er det sagt.

Hermed opfordring til at tage i Aldi og skaffe røget tofu givet videre og så, i øvrigt, en kæmpe opfordring til at spise pasta generelt. Det er nok alligevel ikke i år, at vi taber 10 kilo, så vi kan lige så godt bare nyde livet i stedet.

Ja?

Med ønsket om en vidunderlig lørdag fyldt med gode playlister, nyklippet græs (medmindre man er allergiker) og lange gåture!

Vegansk pastasalat med røget tofu og ærteskud

Print Recipe
NEM PASTASALAT MED RØGET TOFU OG ÆRTESKUD
Vegansk pastasalat med røget tofu og ærteskud
Forberedelses tid 10 minutter
Tilberedningstid 20 minutter
Antal personer
personer
Forberedelses tid 10 minutter
Tilberedningstid 20 minutter
Antal personer
personer
Vegansk pastasalat med røget tofu og ærteskud
Instruktioner
  1. Kog pastaen efter anvisning på pakken. Dræn godt i en sigte og overfør til en stor skål.
  2. Skær løg, hvidløg, squash, aubergine og røget tofu ud i mindre tern og steg i lidt olie ved middel til høj varme i ca. 5 minutter, indtil grøntsagerne er tilberedte, men stadig har lidt bid. Tilføj røget paprika, lidt oregano, salt og peber og smag til.
  3. Overfør de stegte grøntsager til skålen med pasta og top med skyllede ærteskud, hakket persille, hakket agurk, peberfrugt og tomat. Tilsæt generøse mængder pesto (lad os bare være ærlige: det bliver nok hele glasset) og vend rundt, indtil alt er dækket. Smag til med salt og peber og evt. mere røget paprika eller lidt chili. Spis med det samme eller vent, til det er blevet koldt - begge dele er lækkert!
  4. Velbekomme!
Del denne opskrift

Leave a Response

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial