Opskrifter/ Vegansk

24 VEGANSKE JULEOPSKRIFTER: HJEMMELAVET BODYSCRUB

Hjemmelavet bodyscrub med kaffe

Åååh, det er ENDELIG december, og julegrisen her er i det absolut bedste decemberhumør. Der er ikke noget bedre end kolde næser, frosne tæer, sne (regn og slud kan også bruges i en snæver vending, åbenbart), julefilm fra Amazon og en stor kop kaffe.

Jeg ved ikke, om I kender det, men jeg er tit så træt om morgenen, at jeg får lyst til ikke bare at drikke min kaffe, men decideret bade i den. Sådan de der morgener, hvor man bare gerne vil begraves i kaffe og dyner og ikke gå udenfor, om så selveste Dylan McKay holdt i sin Corvette og dyttede nede på gaden! Okay, dårligt eksempel, for lige i dét tilfælde ville man sgu nok, men I forstår forhåbentlig, hvor jeg vil henad, ikke?

Derfor tænkte jeg, at jeg ville starte min julekalender – som jeg i øvrigt selv har kæmpe stor optur over, thank you very much – med en opskrift på en bodyscrub proppet med kaffe og kanel, så man kan stå i badet og bade sig selv i kaffe. Og jul. Jul og kaffe. Mine to yndlingsting i hele verden, samlet i ét, velduftende glas. I like.

Hjemmelavet bodyscrub med kaffe og kanel indeholder:

  • Rørsukker

  • Kokosolie

  • Kaffe

  • Kanel

Og den:

  • Er økologisk

  • Dufter fantastisk

  • Giver den blødeste hud

  • Er god mod problemområder, skulle jeg hilse at sige (her taler vi rent hypotetisk, selvfølgelig. Jeg har naturligvis ingen problemområder)

  • Er perfekt til broke ass julegaver, som man kender alt til, hvis man er studerende (hello me). Et lille bånd, et kort og noget cellofan, så er dén hjemme!

Jeg har brugt kaffescrub regelmæssigt siden jeg lavede denne her opskrift (vi taler helt tilbage i juli måned – det tager overraskende lang tid at lave en julekalender), og min hud er blødere og gladere, end den nogensinde har været, så længe jeg har kendt den. Jeg elsker følelsen af, at min hudpleje er noget, der er så ufarligt, at jeg endda kunne spise den, hvis jeg ville. Og det vil man faktisk lidt, når man står og laver den… Men har prøvet. Den er alt for bitter. Don’t do it at home.

Jeg har en aftale med noget blød polstring og noget kulhydrat om lige præcis 5 minutter, så jeg vil ikke rigtigt sige andet, end at det er december og jeg glæder mig vildt meget til det og der er ny opskrift i morgen og jeg glæder mig.

Fik jeg nævnt, at jeg elsker december?

Med ønsket om en god fredag fyldt med søde venner, mistelten og noget med procenter!



Print Recipe
Hjemmelavet bodyscrub med kaffe og kanel
Nok til 1 glas
Forberedelses tid 5 minutter
Antal personer
person
Ingredienser
Forberedelses tid 5 minutter
Antal personer
person
Ingredienser
Instruktioner
  1. Kom alle ingredienser i en skål og rør rundt med en ske, indtil det er godt blandet sammen. Kom i et glas og forkæl dig selv eller giv det til en, du holder af!
Del denne opskrift

No Comments

Leave a Reply

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial