Alle opskrifterTilbehør

GRÆSKAR-AMOK: LAV DINE EGNE RISTEDE GRÆSKARKERNER

Ristede græskarkerner

Efteråret er ankommet – og det er græskarsæsonen også. Der er altid et græskar et eller andet sted, der venter på at blive brugt, og jeg udnytter græskarhøsten til fulde lige i øjeblikket. Der er noget ved kontrasten mellem det grå udenfor og den orange farve på græskar, som gør én helt enormt glad i låget. Sagde efterårsdamen sentimentalt.

Hvis man er hoppet med på bølgen og skal til at partere et græskar, enten til suppe eller til pynt, så skal man IKKE smide græskarkernerne ud! Dem skal man derimod rense, koge og til sidst riste i ovnen. Derefter kan man bruge dem til mere eller mindre alt. De er nemme at lave, smager virkelig godt og de bringer virkelig noget Kirsten Hüttemeier stemning ind i køkkenet. På den gode måde, altså. Eneste problem er, at man nemt kommer til at spise dem allesammen.

Ristede græskarkerner er gode som en snack (de smager alt for godt og kan spises ligesom peanuts), de er gode i salater eller som drys oven på suppe. Jeg har lige nu et glas stående, som jeg har gemt i skabet bag ved noget spelt-produkt, fordi jeg gerne vil gemme dem til fyld i en hokkaidosuppe jeg skal spise i aften, men jeg har virkelig lyst til at spise dem. Nu.

Ristede græskarkerner
img_20161001_144129
img_20161001_170624

Jeg synes, det fungerer bedst at koge græskarkernerne i saltet vand. På den måde får de en gennemtrængende saltsmag, og ikke kun salt udenpå. Når de er kogt, skal de bare lige  i ovnen og ristes. Man kan give dem smag af lige hvad man vil. De er fine bare med salt på, men smager også godt med chili eller paprika. Hvis man er til det, så tror jeg faktisk også de ville fungere enormt godt med pumpkin spice (hvad fungerer IKKE med pumpkin spice?) eller bare lidt kanel.

Jeg spiser dem hele, for jeg synes ikke der er nogen grund til at bruge energi og livskvalitet på at pille dem ud ad skallen. Hvis man mangler noget at lave en aften, så skal man selvfølgelig være velkommen, men jeg kan godt lide det knas og bid, skallen giver.

Med ønsket om en god mandag fyldt med lange flaskeboner, korte indkøbssedler og medbragte paraplyer!

img_20161001_174309
img_20161001_174145
img_20161001_174233

 

Print Recipe
Ristede græskarkerner
De kan holde sig ca. 1 uge i et lufttæt glas - men de er højest sandsynligt spist langt inden da.
Ristede græskarkerner
Forberedelses tid 20 minutter
Tilberedningstid 30 minutter
Antal personer
personer
Forberedelses tid 20 minutter
Tilberedningstid 30 minutter
Antal personer
personer
Ristede græskarkerner
Instruktioner
  1. Halver græskåret og tag kernerne ud med en ske. Læg dem i en si og rens dem med vand, indtil de er helt rene - dette er en god beskæftigelse for to, for det kan godt være en lidt langsommelig affære.
  2. Skyl de rensede kerner igennem og læg dem i en skål med rent vand. Lad dem stå i blød i mindst ½ time eller natten over.
  3. Forvarm ovnen til 180 grader. Sæt en gryde med godt saltet vand til kogning. Hæld kernerne i det kogende vand og kog dem i 10 minutter.
  4. Dræn kernerne og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Hæld olie over og drys med salt og paprika. Fordel godt.
  5. Bag ca. 30 minutter i ovnen. Husk at røre hvert 10. minut. Jeg kan bedst lide dem til dem brændte side, men det er en smagssag, så husk at holde øje med dem.
  6. Server som fyld i suppe, kom dem i en god salat eller spis dem som snack.
Del denne opskrift

Leave a Response

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial