Dessert/ Opskrifter/ Vegetarisk

Svigermors nemme æbleskiver

Ting, jeg indtil videre har fået udrettet, siden jeg fik juleferie: 1 (bloggen har fået nyt design! Hurra!)
Ting, jeg havde tænkt mig at få ordnet, siden jeg fik juleferie: 5000 (+/-)

Til min fødselsdag i sommers fik jeg endelig en æbleskivepande, som jeg ellers har gået og manglet i mit liv i årevis, men aldrig taget mig sammen til at få købt. Jeg havde store planer om at kaste mig ud i alverdens æbleskivebagning her i december, men julen er kommet bag på mig og jeg er i stedet faldet i et hul blandet af et stort behov for søvn, juleferie og overspringshandlinger.  Heldigvis er der altid én løsning på den slags problemer, og det er i min verden som regel at få andre til at udføre arbejdet for mig! Som lovet har jeg derfor sendt en bøn til min svigermor, som har givet mig lov til at dele en opskrift på de hjemmelavede æbleskiver, hun serverede i weekenden. De er helt enkle, klassiske og uden dikkedarer – sådan som æbleskiver skal være.  Og så er opskriften så gammel og fin, at jeg var nødt til at lægge et billede op af den også. Den skriger julehygge og godt håndværk, så meget så jeg faktisk har det fuldstændig fint med, at jeg ikke har rørt så meget som én eneste finger selv.



Billederne blev noget påvirkede af, at de blev taget af en pige, som var meget sulten, men de er dog autentisk serveret på en juleplatte med masser af flormelis og marmelade – præcis sådan som det skal være. Og ligegyldigt hvad, så er det nu officielt blevet jul her på domænet. Blev der sagt.

Uuuh. Jeg begynder efterhånden at mærke julestemningen helt ind i maven, og jeg glæder mig som et lille barn! I aften skal jeg teste vegetarisk julemad for anden gang. Sidste gang gik det absolut grueligt galt, og var på ingen måde klar til at blive serveret på noget julebord med respekt for sig selv, men jeg regner med at det bliver helt perfekt i aften. Så uden yderligere bemærkninger – og med ønsket om en afslappet dag fyldt med gløgg, julekager og middagslure – er her svigermors venligst udlånte opskrift på klassiske æbleskiver.


  

Print Recipe
Svigermors nemme æbleskiver
Forberedelses tid 2 timer
Tilberedningstid 30 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Forberedelses tid 2 timer
Tilberedningstid 30 minutter
Antal personer
personer
Ingredienser
Instruktioner
  1. Hæld fløde og mælk i en gryde og varm op, til det er lunkent. Overfør til en skål og rør gæren ud heri.
  2. Mel, sukker, salt og evt. kardemomme og appelsinskal røres i. Herefter piskes æggene godt sammen og kommes i.
  3. Lad dejen hæve i to timer. Steg herefter æbleskiverne på en æbleskivepande, indtil de er gyldne og lækre.
  4. Kan spises med det samme eller kommes i en bradepande og varmes op senere. Æbleskiverne kan også sagtens fryses - så er der altid æbleskiver klar, hvis der kommer gæster.
Del denne opskrift

No Comments

Leave a Reply

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial