Opskrifter/ Vegansk

24 VEGANSKE JULEOPSKRIFTER: HELENDE VARM KAKAO

Glædelig 2. december!

Nogle siger, at det officielt er tid til at komme ud i naturen og få røde kinder. Jeg siger, at det kan man godt, men det er også officielt på tide at gå i hi, bygge fort af puder og investere i et sæt ærlige hyggebukser.

Nærmere bestemt er det på alle måder tid til at hive persiennerne ned, tænde for Netflix og begrave sig selv i et stort krus med denne helende og syndigt-følende kakao, der – i øvrigt – også fungerer spiked, hvis man er til det. I don’t blame ya’.

Hvis man ikke er så opdateret på, hvad trendsættere på Instagram foretager sig (altså ikke mig, men andre), så kan jeg lige forklare, at trods golden milk lyder som navnet på en afdanket pornostjerne, så er det i virkeligheden navnet på en utrolig fancy, gul drik fyldt med bl.a. gurkemeje og ingefær. Den skulle efter sigende udrette mirakler, hvis man er lidt halvsløj, træt eller bare skranter lidt over hele linjen. Og lige i mit tilfælde kan jeg sætte hak ved dem alle tre!

Og så tænkte jeg: Hvad er bedre end varm kakao? Ikke rigtigt noget, vel?

Så hvad med, at man lokker sig selv til at drikke alle de sunde ting, der normalt er i golden milk, mens man samtidig bilder sin hjerne ind, at det, man faktisk drikker, er varm kakao? Genialt eller bare genialt?

Vegansk varm kakao fyldt med macapulver, gurkemeje, kanel, ingefær, chili og vanilje er drikken, du skal drikke, hvis du døjer med nogle former for dårligdomme – både af de fysiske og mentale slags (livslektie: Hvis det ikke kan fikses med chokolade, har du ikke spist nok. End of story).

Er det kun mig der pludselig har fået travlt med at lede efter et hyggeligt hjørne, et tæppe og en god bog?

Med ønsket om en god lørdag fyldt med lune sokker, tændt kalenderlys og julekalender i fjernsynet!

Psst…

Hvis du er på udkig efter andre varme vinterdrikke, så prøv:

Gå i øvrigt ikke glip af gårsdagens opskrift: DIY bodyscrub med kanel og kaffe

Print Recipe
Helende varm kakao
Denne opskrift har nok til 2 personer (eller en, hvis det er en af dé dage), og bør drikkes skoldhed. Man kan med fordel lave kakaoblandingen på forhånd og have den stående i et glas - så skal man ikke gøre andet end at varme lidt mælk og blande det sammen med pulveret, når man er kakaotrængende.
Forberedelses tid 5 minutter
Tilberedningstid 5 minutter
Antal personer
personer
Forberedelses tid 5 minutter
Tilberedningstid 5 minutter
Antal personer
personer
Instruktioner
  1. Kom mandelmælk og vand op i en gryde og varm op ved medium varme, indtil det er tæt ved kogepunktet. Husk at røre i det undervejs, så det ikke brænder på.
  2. Imens mælken opvarmes, laves kakaoblandingen. Rør alle ingredienser, undtagen sirup, sammen i en skål og fordel herefter i to store krus. Hæld den varme mælk over og rør godt rundt. Smag til med sirup, indtil den smager, som du synes den skal.
Del denne opskrift

No Comments

Leave a Reply

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial